Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi - Sejerø Børnehus

Sejerø Børnehus ligger på den naturskønne ø Sejerø. Vi har plads til børn i alderen fra 0 år og indtil skolestart. Sejerø Børnehus holder til i samme bygninger som skolen og er organiseret efter "landsbymodellen" som er samdrift mellem skole, børnehave og SFO.

I Børnehuset arbejder vi meget med at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi vægter den spontane leg meget højt, og arbejder med at børn skal have lov til at være børn, og at børn er forskellige og udvikler sig i deres eget tempo.

Sejerø er ikke større end at vi kan komme rundt på hele øen, med vores ladcykler. Det benytter vi os meget af, og at være så meget i naturen som vi er, giver mulighed for et godt læringsmiljø, i forhold til mange ting. 

I Børnehuset arbejder vi med "Grønne Spirer" som er friluftsrådet grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. "Grønne spirer" fokuserer på udeliv, natur og grøn og sund hverdagskultur i institutionerne. Vi har netop modtaget det grønne flag for 12. Gang. 

I Sejerø Børnehus er der højt til loftet og et rart sted at være både for børn og voksne. Vi er gode til at finde på nye sjove ting og benytter enhver anledning til at holde en fest, såsom Bamsefest, Påskefrokost, Sidste børnehavedag, nytårskur, fredagsbar og mange andre. 

Vi har spurgt børnene hvad de synes der er godt i Sejerø Børnehus....

  • Når vi bygger huler
  • Når vi kommer i gymnastiksalen
  • Når vi leger på legepladsen
  • Når vi cykler til havnen og leger på legepladsen
  • Når vi får nyt legetøj
  • De “stores rum”
  • Når vi klatrer i træer
  • Når vi holder fest
  • Når vi tager på cykeltur
  • Når vi tager til stranden
  • Når vi “rejser” til Mallorca
  • Når vi tager på fredagsbar
Dokumenter mediebibliotek
Dokumenter

Flagbrev

Shape Created with Sketch.

Borgmesterbrev

Shape Created with Sketch.

Grønne Spirer - Flag og diplom

Shape Created with Sketch.